Vi gør idéer til digitale prototyper
Når du får en ny idé til et digitalt værktøj, en app eller en ny måde at understøtte klinisk
arbejde eller forskning på, er der én ting, der afgør, om den lykkes:
Kan den afprøves i virkeligheden – og bliver den forstået rigtigt?
Det er netop her, prototypen gør forskellen. Vi udvikler hurtige, enkle og funktionelle prototyper, så du kan teste og evaluere idéen i praksis. På den måde kan løsningen afprøves tidligt i fx kliniske miljøer eller forskningsprojekter, hvor du hurtigt kan se, hvordan den fungerer i virkeligheden – før du investerer stort.


Hvad er en prototype?
En prototype er en tidlig, afprøvbar version af en digital løsning. Den behøver ikke være færdig – men den skal være god nok til at teste, observere og lære af.
Formåle er at:
Afprøve idéen i praksis – fx i kliniske miljøer eller forskningsprojekter
Indsamle feedback fra brugere, patienter eller personale
Afklare behov og funktionalitet tidligt i processen
Sikre, at løsningen kan implementeres i klinisk praksis
Skabe et klart grundlag for videre udvikling og samarbejde

En klog investering
At starte med en prototype er ikke en ekstra udgift – det er den klogeste investering, du kan lave.
Med en prototype kan du:
Spare tid og ressourcer ved at teste idéen tidligt
Afprøve den i praksis og få reelle observationer fra brugerne
Undgå misforståelser og fejlslagne løsninger
Engagere brugere og interessenter fra starten
Skabe dokumentation og indsigt, der styrker fremtidige beslutninger
.

Hvilke ydelser tilbydes?
Vi tilbyder teknologisk udvikling og rådgivning målrettet sundhedsforskningens behov,
herunder:
- Rapid Application Development – udvikling af funktionelle prototyper inden for 1–4 måneder
- Udvikling af web- og mobilapplikationer (iOS og Android)
- Integration med eksisterende systemer og datainfrastrukturer
- Anvendelse af AI og datadrevne metoder til analyse, beslutningsstøtte og automatisering
- Teknologisk rådgivning og second opinion – herunder bistand i forbindelse med udbud, leverandørvalg, platformsvurdering og teknologisk strategi
- Opsætning af REDCap og SurveyXact projekter
Fra idé til virkelighed - på få uger
